The Sims 4 Tropeliv er ude nu til konsol
Sulani venter!
Kære Sims-spillere! Når vi diskuterer nye pakker og andre spændende sager, så plejer vi at sætte fokus på alle de seje ting, som din simmer får mulighed for at lave. De kan gøre dit og dat. Såvel som ditten og datten. Men med den superafslappede udgivelse af The Sims™ 4 Tropeliv til konsol, er det fristende at gå i den modsatte retning. Dine simmere skal bare slappe helt af. Her kommer en liste over ting, din simmer i hvert fald ikke bør gøre i The Sims 4 Tropeliv. Åh, og tag denne quiz for at finde din ø-stil!
Undgå at blive skoldet.
Os mennesker har brug for beskyttelse mod solen, og det samme har dine simmere i Sulani. Slip alle dine bekymringer i solen, og påfør solcreme, så du kan finde ting på stranden. Ellers får din simmer sig en brændende ubehagelig overraskelse.

Sov ikke længe, hvis du vil være fisker.
Din simmer skal stå op ved daggry med denne morgenfriske karriere! Væn din simmer til at gå tidligt i seng, hvis du vil forstærke simmerens karrierefærdigheder. På den lyse side, så har din simmer hele eftermiddagen til at svømme i.
Dyk aldrig uden det rette udstyr.
Din simmer skal have de rette forsyninger for at få mest ud af scubadykningen. Hvad enten det betyder opsparing eller brug af "motherlode"-knappen, så begynder det hele her. Find den hvide og rødstribede bøje for at få gang i din simmer.
Ignorér ikke delfinen, når din simmer er ude at svømme.
Det havglade pattedyr kunne være din simmers nye bedste ven! Du kan tilkalde, nusse, tale med og endda bede om at se et trick fra denne fintastiske ven.

Glem ikke at tilpasse en Aqua-Zip.
Hvis du køber en Aqua-Zip til din simmer, kan du opgradere den på mange måder og tilpasse den til dit næste vandtastiske eventyr. Flammeventiler, fyrværkeri og selv polkaprikker er en mulighed, så det er bare om at være kreativ
Vælg ikke en havsimmerhale med regnbuemønster.
Medmindre din simmer skal være gudeskøn! Der er mange forskellige halefarver at vælge imellem, når du skaber din havglade ven, og hver har sine kvaliteter.
Du skal ikke synge den vuggevise, medmindre din simmer vil dyrke juhuu.
En havsimmer kan synge flere forskellige vuggeviser til en simmer. En romantisk havsimmer er glad for charmetroldens vuggevise, som giver humørstumpen Flirtende, og som kan ende ud i en nummerudveksling. Hvad? Selvfølgelig har havsimmere telefoner.
Dyk ikke med snorkel, hvis du er en havsimmer.
Første snorkelregel, når man er havsimmer: Tal aldrig om at dykke med snorkel, når man er havsimmer.

Dyk ned i The Sims 4 Tropeliv, ude nu til PlayStation® 4 og Xbox One! Lige en ting til: Vi har lige udgivet soundtracket til Tropeliv på Amazon Alexa! Bare sig, "Alexa, play new music from The Sims." Hyg dig, og husk solcremen!
Og glem ikke at besøge os på The Sims 4-forummet, følge os på Twitter og Instagram,synes godt om os på Facebookog abonnere på vores YouTube-kanal for at få de seneste nyheder. Du kan også forbinde din PSN- eller Xbox Live-konto til din EA-konto for at få manden med leens grusomme guitar!*
*Kræver The Sims 4 på en understøttet platform (sælges separat) samt alle spilopdateringer for at spille.
