EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

The Sims 4 Vildmarksliv og Jungleeventyr er på vej til konsol

Nye eskapader i bedste simmerstil.

Simmere har fortjent lidt ro, afslapning og eventyr i juletiden. Og det får de bedst med The Sims™ 4 Vildmarksliv * og The Sims™ 4 Jungleeventyr *.

D. 4. december 2018 udkommer begge pakker til PlayStation 4 og Xbox One! Jeps, det er tid til juleferie i det fri. Og så slipper du fuldstændig for insektbid og den slags. Til gengæld kan det være, at din simmer bliver smittet med en mystisk sygdom. Men det er en anden historie. Her er fem af de vigtigste herligheder fra hver af pakkerne:

Vildmarksliv

Denne pakke rummer et helt nyt område, der er fyldt med nye spilmuligheder, genstande, aktiviteter og en unik færdighed.

1. Ud i det blå

Nu kan dine simmere holde en pause fra hverdagen og nyde duften af fyrretræer i Granite Falls. Rejs langt ind i skoven for at finde nye overraskelser, heriblandt forunderlige urter, nye fiskearter og nogle ret så interessante insekter Lad os bare håbe, at dine simmere ikke er sarte, når det handler om kriblende insekter.

2. Slå lejr

Med udstyret i orden kan dine simmere lave den hyggeligste lejr. Dine simmere kan købe et telt og iklæde sig vandreudstyr. Og de mindre eventyrlystne simmere kan stadig slå lejr i bekvemmelighed hjemme i baghaven.

3. Tag på vandretur (og alt muligt andet)

Deltag i et spil hesteskokast, og gå på vandretur i nationalparken, eller forsøg at finde eneboeren, der efter sigende skulle leve dybt inde i skoven. Bagefter kan I samles om lejrbålet, nyde ristede skumfiduser og fortælle hinanden spøgelseshistorier. Eller læg dig til rette til en nat med stjernekiggeri, og lad dine simmeres fantasi løbe løbsk.

4. Kalder alle botanikere!

Opbyg dine simmeres botanikfærdighed for at skabe en masse forskellige miksturer, lige fra insektgift til en beroligende drik, der kan få anspændte simmere til at slappe af. Denne færdighed gør også simmere i stand til at identificere spiselige og giftige planter. Sådan en simmer vil man altså gerne have med i vildmarken.

5. Klæd dig farligt på

Få din mest fjollede simmer i naturhumør med det farlige og lodne bjørnekostume. Se, hvad der sker, når din simmer går rundt i lejren med denne udklædning – især når mørket er faldet på. Når turen er forbi, kan simmere også iklæde sig kostumet derhjemme ... bare for hyggens skyld ... eller for at skræmme livet af andre simmere.

 

Jungleeventyr

Hvis du mere har lyst til en eksotisk ferie, så har denne pakke alt, hvad din simmers hjerte kan begære. Autentiske insektbid inkluderet. Her skal dine simmere udforske Selvadorada med frodige, farverige omgivelser og skjulte skatte.

1. Mød de lokale

På rejsen til Selvadorada kan dine simmere møde venlige beboere i cantinaen og forberede sig på de vilde eventyr. Dine simmere kan lære den lokale kultur at kende ved at smage på den lokale mad, danse til ny musik og købe autentiske dekorationer. Og iført den kulørte mode skal din simmer nok føle sig klar til alt, hvad junglen kan præstere af overraskelser.

2. Vær beredt

Udforskningen af junglen er noget af det mest spændende i denne pakke, men vi anbefaler, at din simmer først får tjek på sit udstyr. Med vandretøj kan dine simmere rigtig leve sig ind i eventyret, og på markedspladsen kan du finde redskaber, der hjælper simmerne med at overleve junglens farer.

3. Shhhh, hemmeligheder

Der er områder af junglen, som er låst af magi på rejserne, så hold øje med skjulte stier og låste porte. Men hvilke områder, der er utilgængelige, ændres fra rejse til rejse, så hvis du vil se det hele, bliver du nødt til at rejse ud flere gange.

4. Templets fortællinger

Det bliver stort. Stort og mystisk. Mystisk og uhyggeligt. Det hele på én gang! Når simmere falder over et unikt tempel, ved man aldrig, hvad der kan ske. I de forskellige rum kan du finde overraskelser (også den dårlige slags!), uvurderlige relikvier og skatte. Og hver gang dine simmere besøger templet, kan de opleve nye udfordringer og afsløre forskellige skatte og fælder. Men som sagt er det en god idé at forberede sig, før man begiver sig på denne tur.

5. Utrolige udgravninger

Simmere kan lave udgravninger og finde skjulte genstande, der måske viser sig at være værdifulde. Katjing! Undersøg dem på arkæologibordet for at se, om de er noget værd, men vogt dig for forfalskninger. Din simmer skal vel ikke have en dårlig efterligning stående på sin kaminhylde, vel?

 

Er dine simmere ferieklar? Gør dig klar, og besøg The Sims 4’s forummer, og følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal. Tilmeld dig The Sims 4-nyhedsbrevet for at få opdateringer, eksklusive tilbud og meget mere (inklusive nyheder, produkter, begivenheder og kampagner fra EA) via e-mail!

*Kræver The Sims™ 4-grundspillet (sælges separat) på en understøttet platform samt alle spilopdateringer for at spille.

Lignende nyheder

Opdatering 30/11/2021

The Sims 4
30-11-2021
Det er den herligste tid ... til en spilopdatering!

Tjekliste – 16. november 2021

The Sims 4
16-11-2021
Tjekliste

Opdatering 12/14/2020

The Sims 4
14-12-2020
Vigtig opdatering